Få styr på vasketøjet

De fleste kan vist godt blive enige om, at det ikke er nogen særligt sjov disciplin at vaske tøj. Medmindre du finder tøjfoldning og sæbeopmåling meget underholdende, så er det nok mest af alt en pligt, der bare skal overstås. Men det er også ærgerligt, hvis du bliver sløset med vasketøjet, for rent tøj på kroppen er trods alt et ret essentielt behov. Du har måske prøvet at udsætte tøjvaskningen så længe, at det eneste, der var tilbage i skuffen, var en enlig sok og din mors gamle løbebukser. Det er jo ikke optimalt, så derfor er det vigtigt, at du vasker tøjet i god tid, så du har noget at vælge imellem.

Vælg den rigtige vaskemaskine

Hvis du gerne vil holde vasketiden på et minimum, så er det vigtigt, at du vælger den rigtige vaskemaskine, som selvfølgelig skal kunne vaske tøjet uden at gå i stykker eller ødelægge det. Hvis du er på udkig efter god kvalitet, kan du for eksempel overveje at købe en Bosch vaskemaskine, der findes i mange forskellige modeller. Fælles for dem er, at der er styr på teknikken, så du ikke skal frygte pludselige sammenbrud eller skrumpet tøj. Du kan også overveje at investere i en miljøvenlig en af slagsen, der både kan være med til at skåne planeten og din privatøkonomi. Tøjvask forbruger trods alt en masse vand, men det kan man afhjælpe ved at købe en energibesparende model.

Små råd, der gør vasketøjet sjovere

Nej, vasketøj bliver nok aldrig helt vildt sjovt. Det kan man sådan set godt acceptere. Men der heldigvis nogle ting, du kan gøre, for at det hele bliver lidt morsommere. En idé er selvfølgelig at sætte noget musik til vasketøjsfoldningen, da det ellers kan blive en temmelig monoton og kedelig oplevelse. Ellers kan du selvfølgelig alliere dig med en ven eller et familiemedlem. Hvis du er en barnlig sjæl, kan du også gøre selve tøjsorteringen lidt sjovere ved at købe en vasketøjskurv, der kan hænge på væggen. Så kan du træne dine basketballevner, mens du sorterer snavsetøj fra og på den måde gøre hele processen noget sjovere.